VedtægterI det følgende kan du se hvordan vedtægterne for lokalforeningen VU Faxe ser ud. I vedtægterne er de krav, der normalt bliver stillet til vedtægterne i en lokalforening.
§ 1 Foreningens navn er Venstres Ungdom Faxe. § 2 Foreningens hjemsted er Faxe kommune. § 3 Foreningen er medlem af Venstres Ungdoms Landsorganisation. § 4 Foreningens formål er: at arbejde med og sprede oplysning om samfundsmæssige, kulturelle og internationale spørgsmål blandt unge på grundlag af liberale ideer, samt at søge indflydelse på samfundets udvikling. § 5 Som medlem kan optages enhver, som sympatiserer med foreningens formål og virke, og som ikke er medlem af en forening, hvis formål strider mod Venstres Ungdoms. Stk. 1. Enhver som modarbejder foreningens formål kan ekskluderes af bestyrelsen. Den ekskluderede, kan uden opsættende virkning inden 4 uger efter eksklusionen indanke bestyrelsens afgørelse ved førstkommende generalforsamling. Den ekskluderede har fremmøde- og taleret ved sagens behandling. For at stadfæste bestyrelsens afgørelse kræves at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for. § 6 Kontingentet fastsættes i indeværende forenings år, for det næstkommende forenings år, og skal mindst udgøre det til landsorganisationen fastsatte kontingent. § 7 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som ordinært holdes hvert år i februar, og som indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig henvendelse til medlemmerne, dette kan også ske via e-mail. Stk. 2. Stemmeret på generalforsamlingen har de medlemmer, som har betalt kontingent i indeværende regnskabsår, samt nye medlemmer, der senest har betalt 7 dage før generalforsamlingen. Stk. 3. Den ordinære generalforsamlings punkter: 1. Valg af stemmetællere. 2. Valg af dirigent 3. Formanden aflægger organisatorisk og politisk beretning. 4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse. 5. Fastsættelse af kontingent for det næstkommende forenings år. 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af formand. 8. Valg af næstformand 9. Valg af kasserer 10. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. 12. Eventuelt Stk. 4. Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen. Stk. 5. Skriftlig afstemning skal foretages, hvis blot ét medlem kræver det. Stk. 6. Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal, og dirigenten fastsætter afstemningsmetoden. Stk. 7. Ekstraordinær generalforsamling skal holdes, hvis 2/3 af bestyrelsen beslutter det, eller hvis mindst 1/5 af medlemmerne kræver det. § 8 Ledelsen af foreningens daglige drift påhviler bestyrelsen, der foruden formand, næstformand og kasserer består af 4 medlemmer som vælges på generalforsamlingen. Stk. 2. Alle valg gælder for et år. Stk. 3. På det konstituerende møde vælger bestyrelsen af sin midte landsstyrelsesmedlem, medlemsansvarlig samt 2 medlemmer af Venstres kommuneforeningsbestyrelse i Faxe. Stk. 5. Venstres Ungdom Faxe bestyrelse udpeger om muligt VU repræsentanter til Venstre vælgerforeningers bestyrelser i Faxe kommune. Jf. Venstres vælgerforeningers standard vedtægter Stk.6. Bestyrelsen kan suppleres op i tilfælde af at alle bestyrelsesposter ikke blev besat på generalforsamlingen, og i tilfælde af et lige antal personer i bestyrelsen har formanden 2 stemmer. § 9 Foreningens regnskab går fra 1. januar til 31. december. Stk. 2. Regnskabet revideres af to revisorer, der på generalforsamlingen er valgt for et år ad gangen. Stk. 3. Foreningen tegnes ved køb, salg og pantsætning eller anden hermed ligestillet disposition af formanden og kassereren. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt. § 10 Ændringer af disse vedtægter kan kun foretages af en generalforsamling med mindst 2/3 flertal. § 11 Foreningen kan kun opløses, når dette vedtages med mindst 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene er ordinær. Generalforsamlingerne skal holdes med mindst én måneds og højst 3 måneders mellemrum. Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens midler Venstres Ungdoms landsorganisation. |